Forestillinger
   
 
 

Mellem himmel og jord


Når solen hver morgen stiger op og en ny dag tager sin begyndelse starter livet og nye oplevelser.
Oplevelser der kan svæve – oplevelser der flyver – der falder – stiger – oplevelser der kan dale.
Publikum bydes velkommen i den finurlige Olivia´s univers. En forunderlig verden, der vender tingene lidt på hovedet. Hvor genkendelige hverdagsting opstår igen som en del af en leg, og hvor nysgerrighed er en del af livet. For Olivia´s øjne er åbne for alt nyt og gammelt.

I Olivia´s “rum” hænger der et æble, stort og fristende, men umuligt at nå. Olivia prøver med fløjten, med vandfadet og med kikkerten, men...
“Tænk hvis jeg kunne flyve, så kunne jeg bare flyve derop og plukke dét æble”.
“Tænk – en fjer den har prøvet det hele. Den har fløjet – den har steget tilvejrs – den har svævet, og – den daler langsomt, mens den falder”.

En morsom, lærerig og sanselig forestilling. Om tålmodighed og utålmodighed, om at ville og ikke kunne og ikke mindst om fantasi. Med poesi og magi oplever det lille publikum, hvor forunderlig vor verden er. Med en rolig hånd og en enkel billedefortælling føres de gennem oplevelserne, for til sidst at blive en del af dem.
 

 

MEDVIRKENDE
Forfatter: Anne Kurtzweil
Instruktør: Hans Nørregaard
Scenograf: Arendse Gudmand-Høyer
Medvirkende: Anne Kurtzweil

Komponist: Stefán Forssen

Støtte af Teaterrådet
PRAKTISK OPLYSNINGER
Aldersgruppe 1 1/2–4 år eller
3-6 år
Varighed 30 min.
Tilskuerantal 30 eller 60
Bredde 3,5 m.
Dybde 7 m. incl. publikum
Højde 2,3 m.
Pris inkl. moms: kr. 4.500,- v. 30 børn, kr. 5.000,- v. 40 børn, kr. 5.500,- v. 60 børn.
kontakt